Hvad er Venskabsgolf?

Venskabsgolf er en uformel holdturnering, hvor der spilles hulspil og greensome med handicap. Der findes IKKE en puljevinder og der spilles IKKE slutspil eller finale. I Venskabsgolf handler det om Hygge, Golf, Samvær og Venskab – på fremmede baner mod hold fra andre klubber. Man forsøger selvfølgelig at spille sit bedste golf og vinde sine matcher, som afvikles efter et format, der garanterer masser af spænding og intense golf øjeblikke for alle deltagere uanset niveau.

I 2025 er tilmeldt 86 hold fra 18 forskellige klubber med spillere fra hcp +1 til 52. Derud over har der deltaget 29 begynder-kvinde hold i seperat pulje, hvor kvinder- begynder holdene mødes på samme bane og spiller mod/med hinanden. 1/3 del af deltagerne i kvinder- begynder pulje har først har fået banetilladelse i 2024 eller 2025.

Hvad er Venskabsgolf for klubberne?

Målgruppen

Turneringen er for alle uanset alder, erfaring og handicap, og udformet således at uerfarne spillere og spillere med højt handicap også kan deltage. Turneringsformatet gør at det er sjovt og spændende for alle uanset hvilket niveau man spiller på. Man skal være under handicap 52 på tilmeldingstidspunktet.

Holdet (mixed eller kvinde-begynder hold)

Mix-hold: I skal danne jeres eget hold på mindst 6 personer eller du skal tilmelde dig på kontoret i den klub – så kan de måske få dig indplaceret på et hold. Du kan se under “tilmelding” hvordan din klub hånterer tilmeldinger. Der er ingen begrænsninger på holdets sammensætning mht til alder, køn eller handicap.

I 2026 oprettes en pulje for 4 personers kvindehold – fortrinsvis for de kvinder-begynder hold der stiftede kendskab til Venskabsgolf i 2025 og ønsker at deltage i alle 4 runder af Venskabsgolf i 2026. Der er plads til alle kvinder i “kvinde puljen” men består hele holdet af erfarne golfere, passer holdet reelt nok bedre ind i mixed-puljen. For at deltage på et kvindehold skal man have banetilladelse og være 100% “selvkørende” på golfbanen

Greensome – hulspil på udebane med handicap

Til hver af de 4 kampe skal et hold stille med 6 personer som danner 3 greensome par dog kun 4 kvinder for kvindehold i 2 greensome par. Hvert greensom par spiller en hulspilsmatch med handicap i hver kamp. For at spille på holdet skal man være fuldtidsmedlem i en af de deltagende klubber og har et handicap under 52 (54 eller under for kvinder i kvindepulje). Man må gerne spille på flere hold – også i samme spille weekend – og gæster (spillere med hcp under 52 og som ikke er fuldtidsmedlem i en af de deltagende klubber) må spille for holdet ved betaling af normal greenfee.

Hvert par spiller 18 hullers hulspil mod et andet par, men i “triple-six” format. Dvs. de 18 huller er delt op i 3 del-matcher à 6 huller, hvor der spilles om 2 point til holdet i hver del-match. Så finder man først sit gode spil frem på de sidste huller, kan man stadig nå at score point til sit hold. Det giver masser af intensitet i matcherne og alle får spillet 18 huller.

Puljer

Vi har ingen puljer andet end mixed og kvinde-begynder hold. Man kan møde hvilken som helst af de tilmeldte hold i puljen. Vi forsøger dog at lade hold med unge møde hinanden og vi kigger og en smule på styrken af holdene så hold med højt handicap ikke møder hold med væsentlig lavere handicap – men først efter at vi har kigget på kørselsafstande, baneønsker og tidligere spilletbaner mm..

Kørsel

Vi har udviklet en algoritme til at lave turneringsplanen. Det giver blandt andet mulighed for at holdene kan “ønske” at spille baner tæt på hjemme klubben eller om man gerne vil køre lidt for at opleve andre baner end man er vandt til. Det tager vi så hensyn til både i planlægningen, men kan ikke garantere at det lykkedes da der er mange hensyn der skal tages.

Skal man spille alle 4 runder?

Indtil 30. marts har man mulighed fravælge 1 eller flere runder eller 1 eller flere spilledage. Afbud til en kamp efter 30. marts er til stor gene for både modspillere, spillestedet og turneringsledelsen.

Præmier

Holdene spiller om lodder til en lodtrækning til 6 greenfee billetter – 4 for kvindehold. Alle hold starter med et antal lodder. For hver kamp holdet vinder får holdet flere lodder. Så alle kan vinde greenfee billetterne, men de hold der vinder flest kampe har den største chance.

Andre klubturneringer

Vi tager hensyn til store klubturneringer, så man skal højst sandsynligt ikke spille samme dage som der f.eks. afholdes Pink Cup i hjemmeklubben.

I 2026 spilles der i flg. weekender: (Man spiller enten lørdag eller søndag.)

  • Lørdag 16. maj/søndag 17. maj 
  • Lørdag 27. juni/søndag 28. juni
  • Lørdag 15. august/søndag 16. august
  • Lørdag 12. september/søndag 13. september

Turneringen arrangeres af Randers golf klub